Gå til sideindhold
Grafisk tekst: Dyreklinikken Grafisk tekst: Rungstedvej
Temaer / Rejse med hund og kat

Rejse med hund og kat

Hvad skal du huske på, når du rejser udenlands med din hund eller kat?

Rejse med kæledyr

At rejse med sit kæledyr

Reglerne skifter alt efter hvilket land du rejser til, tjek altid op på:

- Gyldigt pas

- Rabies vaccination

- Om landet evt. kræver ormekur

- Inde på sundhedsstyrrelsens hjemmeside, kan der også findes information til jeres rejse

https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/om-dyr-og-kaeledyr-til-private/alt-om-kaeledyr/rejse-med-kaeledyr/rejse-med-hund

 

 

Indenfor EU

Pas til kæledyr. 

Heri stemples og underskrives for vaccinationer og evt. anden krævet behandling. Pas er obligatorisk ved rejse med dyr udenfor landets grænser. Vaccinationsattester er ikke gyldige.

Rabiesvaccination.
Kan gives første gang fra de er præcis 12 uger.

Den først givne rabiesvaccination skal være min. 21 dage gammel før rejse må foretages.

Evt. ormekur. Visse lande kræver fortsat at der gives en ormekur indeholdende stoffet Praziquantel til drab af bændelorm. Ormekuren gives væsentligst for at forhindre udbredelsen af dværgbændelorm. Disse lande er lige nu Finland, Nordirland og Irland samt Malta. Ormekuren skal gives tidligst 24 timer og senest 120 timer inden den planlagte indrejse til landet.

Dværgbændelormen er meget udbredt i Mellem- og Sydeuropa. Ved rejse til disse områder kan det være en rigtig god ide at medbringe en ormekur som dyret behandles med inden hjemrejsen for at forhindre yderligere spredning af dværgbændelorm i Danmark.

Lande udenfor EU

Her kan der være meget varierende krav og det anbefales at kontakte det pågældende lands veterinærmyndigheder, alternativt den danske repræsentation i landet - ambassade eller generalkonsulat. Siden der kan kræves både importtilladelse og diverse tests for sygdomme er det en rigtig god ide at komme i gang i god tid. Vi har på klinikken været med til at sende dyr til både New Zealand, Indien og USA, for at prøver og papirer kunne samles i tide krævede især transporten til New Zealand over 4 måneder i forberedelsestid.

Der er links på fødevarestyrelsens hjemmeside https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/om-dyr-og-kaeledyr-til-private/alt-om-kaeledyr/rejse-med-kaeledyr til diverse danske repræsentationer i udlandet og også til mange landes repræsentationer i Danmark.



Apricore logo