Mandag
Tir.-fre.
 
Weekend*
8 - 19
8 - 17
 
9 - 16 m. få undtagelser
Tlf. 45 86 15 80
Ved dyrlæge Carsten Holm Petersen

Vores værdier

Tryghed, empati & Service

Mission

Vi ønsker at skabe den bedste dyreklinik i lokalområdet, og vi tager i den forbindelse vores nøgleord meget alvorligt.

 

Nøgleordene er tryghed, empati og service og disse blandet med professionalisme og en stor kærlighed til de firbenede (+ fugle) skulle gerne give den bedste oplevelse for dit dyr og for dig som ejer.

 

Tryghed - fordi omsorg og sikkerhed for dit dyr er det vigtigste

Trygheden ønsker vi at skabe ved "altid" at være her - 7 dages åbningstid alle årets uger med en dyrlæge på arbejde alle dage, og står du med noget akut kan du altid komme til os, også når de andre dyrlæger i byen ikke har tid - vi ønsker bare at være her for dit dyr.

 

Tryghed er også, at vi stort set er i stand til at løse alle opgaver fra den almindelige sundhedsundersøgelse, som vi selvfølgelig sætter god tid af til, til udskiftning af korsbånd eller den store tumor i bughulen eller den store medicinske udredning - du behøver kun at gå et sted hen. Selvfølgelig er der grænser - knoglebrud og komplicerede øjenoperationer sender vi videre - en del af trygheden er jo også at man skal vide hvornår ens rutine ikke rækker.

 

Herudover ved vi at kommunikation og grundig information i den enkelte situation er meget vigtig. Dette kan være ret simpelt ved almindelige standardindgreb, som f.eks. en kastration, men meget vanskeligere ved medicinske lidelser, hvor nye prøver skal tages i forhold til hvad tidligere prøver har vist. I sådanne tilfælde sørger vi for kontakt så ofte, at man hele tiden kan følge med i hvordan situationen er, og vi gør ikke noget udover hvad der er aftalt, uden først at tale om dette.

 

Trygheden er især alfa og omega når dyret skal opholde sig på klinikken i nogle timer, uden at du som ejer står ved siden af. Her sørger vi for ved indlæggelsen at notere alle relevante oplysninger ned, så alle aftaler er på plads. Med flere dyrlæger på arbejde på klinikken hver dag er vores planlægning blevet mere fleksibel og med et samfund efter Corona, der byder på flere hjemmearbejdsdage blandt Jer, kan vi også ofte planlægge os ud af, at dit dyrs ophold på klinikken, bliver så kort som muligt, simpelthen fordi aflevering og afhentning kan indpasses præcist efter behov.

Stressede dyr bliver naturligvis beroliget.

I forbindelse med almindelige sundhedsundersøgelser, stræber vi efter at yde den grundigste gennemgang af dit dyrs sundhedstilstand og vigtigst også at få formidlet, hvordan den videre trivsel kan blive optimal.

 

Empati - selvfølgelig

Empati føler vi burde være en naturlig ting, men kan alligevel være en vanskelig størrelse når det er lidt tungere emner der skal berøres. Vi gør vores yderste for at finde den optimale løsning i hver enkelt situation med størst mulig hensyntagen til først og fremmest dit dyr, men også dig som ejer.

 

Service, som i "de gode gamle dage"

Service handler om mange ting: tilgængelighed, professionalisme, nærvær, omsorg og venlighed.

Vi ønsker at være en klinik, der kan tage hånd om alt, hvad dit dyr har brug for, uanset om det drejer sig om pleje, sundhed eller foder. Vi tilbyder rådgivning og de bedste fodermærker samt behandling af sygdomme direkte på klinikken.

 

Vi stræber altid efter at hjælpe med et smil, fra at bære tunge fodersække til at give gode tilbud.

Husk også at følge vores Facebook-side for hurtige opdateringer, gode tilbud og nyheder om spændende operationer og søde dyr til vaccination. Vi sætter pris på dit like!



Senest opdateret 09.10.2024 16:56 af MS