Mandag
Tir.-ons.
Torsdag
Fredag
Weekend*
8 - 19
8 - 17
8 - 18
8 - 17
9 - 16 m. få undtagelser
Tlf. 45 86 15 80
Ved dyrlæge Carsten Holm Petersen
Nyhedsbrev ultimo 2017
Ultimo 2017
 

Kære klient

 

Vi går en yderst spændende periode i møde på klinikken. Fra at have almindelige brede klinikåbningstider vil vi nu også inddrage weekenderne og de fleste helligdage fra og med lørdag den 7. oktober. Åbningstiderne i weekenderne vil være 9-16 både lørdag og søndag. Hvor der normalt på skadestuer/hospitaler vil være 100% i tillæg på sådanne dage, nogle gange på helligdage endda op til 200%, vil vi nøjes med et tillæg på konsultationer og operationer og andet udført arbejde på lørdage på 30% og på søndage/helligdage på 50%. Der vil også kunne købes foder og plejemidler i weekendens åbningstider – dette er uden tillæg. Dette er en nyhed I meget gerne må dele med Jeres venner. Vi modtager også gerne patienter, der til dagligt ikke er tilknyttet vores klinik og vil også gerne sende besked til egen dyrlæge om besøget, men først og fremmest handler det jo om at give Jer, der er vores egne klienter en større tryghed hele ugen. Det er klart at dyret kan blive påkørt kl. 10 om aftenen eller anden akut skade kan opstå så et besøg på en skadestue ikke kan undgås, men vil vurdere, at den udvidede åbningstid vil give en lokal behandlingsmulighed i over 95% af tilfældene.

Klinikken har jo ikke mulighed for indlæggelse, men vurderingen er, at ambulante behandlinger i dagtimerne afløst af kærlig pleje hjemme og så kontrol dagen efter er endda endnu bedre for det enkelte dyr i forhold til restitution, ædelyst etc., så vi glæder os bare til at komme i gang.

Det er klart, at det betyder lidt omfordeling af ugens timer. Carsten vil som hovedregel være på klinikken fredag, lørdag, søndag, mandag og tirsdag, og Kristina vil være her mandag, tirsdag, onsdag og torsdag. Af fremtidige planlagte lukkedage er kun 24-26/12, 31/12 og 1/1 pga. Carstens ferie. Her henvises som vanligt til Universitetshospitalet på Frederiksberg. Kristina har fået en fin modtagelse og det takker vi for og hun er efterhånden også kørt rigtig godt ind i klinikkens ånd og har fået løftet erfaringsniveauet betydeligt og har styret klinikken med hård hånd gennem Carstens ferie i august, men selvfølgelig kan der fortsat i sjældne tilfælde kunne opstå ting, som kræver enten Carstens tilstedeværelse eller i hvert fald sparring, men dette vil næsten også altid kunne lade sig gøre på de dage Carsten har fri.  

Det kan være, at dette bliver det sidste nyhedsbrev + indkaldelse til vaccination der dumper ind af brevsprækken. Vi har i hvert fald sat hårdt ind på at samle E-mail adresser sammen så fremtidige indkaldelser kan foregå af denne vej. Hvis vi ikke allerede har Jeres E-mail vil I givetvis blive bedt om den, når I kommer på klinikken næste gang. Årsagen er naturligvis, at vores kære gamle hæderskronede postvæsen ikke helt fungerer, som i de gode gamle dage. Vi får f.eks. af og til en reminder tilbage når en af vore klienter er flyttet og der kan gå op til 1½ måned før brevet kommer retur! I og med at reminderne i visse tilfælde skal udmønte sig i en vaccination inden en bestemt dato er dette moderne postvæsen ikke noget vi helt tør stole på som fremtidig kommunikation – så håber vi bare ikke at vores reminder drukner i Jeres indboks!

Vores lidt trængte personalesituation, som har fulgt os et års tid er efterhånden ved at komme rigtig fint på plads. Den sidste brik, som er en uddannet veterinærsygeplejerske mangler lige, men vi regner med at få det på plads i løbet af oktober, herefter skulle der meget gerne altid være overskud på telefonerne og når I kommer og skal hente varer, selvom vi med et kvart århundredes erfaring gang på gang har erfaret at tre telefoner altid ringer samtidig og at alle skal handle foder kl. 17 torsdag eftermiddag etc. J

 

Mange hilsener fra dine dyrlæger Kristina og Carsten samt resten af personalet. 


Senest opdateret 06.09.2017 12:43 af SH