Mandag
Tir.-fre.
 
Weekend*
8 - 19
8 - 17
 
9 - 16 m. få undtagelser
Tlf. 45 86 15 80
Ved dyrlæge Carsten Holm Petersen

Knogler og led

Knogle- og ledoperationer er ikke hverdagsoperationer på Dyreklinikken.

Den mest almindelige ledoperation er reparation/udskiftning af et sprunget korsbånd.

Der findes til dette forskellige procedurer. Ved visse moderne procedurer saves skinnebenet over og med specialimplantater kan balancen i knæleddet forrykkes, så korsbåndet er overflødigt. Der er tale om meget omfattende indgreb

Her på klinikken bruges en teknik som kaldes "over the top". Det går ud på at rense resterne af det gamle ligament bort og indføre en senestrimmel som "lånes" fra låret og følger den trækretning som korsbåndet før stod for. Med tiden vokser der nye celler ind langs strimlen som til gengæld langsomt forgår og til sidst er der et funktionelt bånd igen - genoptræning over ca. 8 uger.

Andre operationer kan være for OCD, som hos hund står for Osteochondritis Dissecans, som er en udviklingsanomali, hvor større eller mindre dele af ledbrusken revner og falder af. Mindre processer kan "trimmes" ved at skrabe det misdannede væv væk.

Ud over egentlige operationer foretages også ledinjektioner med undersøgelse af ledvæske og evt. injektion af steroider for lokal antiinflammatorisk effekt eller kunstig ledvæske. 

Knæled med sprunget korsbånd af ældre dato og der ses derfor betydelige gigtforandringer.
Her ses en voldsomt stor og dyb OCD. Trimning blev forsøgt, men dette var for voldsomt et tilfælde.


Senest opdateret 30.01.2017 12:43 af CHP